Definitionen på fri software

 [billede af en filosofisk gnu] [ العربية | Dansk | Engelsk | Fransk | Galicisk | Hollandsk | Indonesisk | Italiensk | Japansk | Koreansk | Kroatisk | Norsk | Polsk | Portugisisk | Russisk | Slovensk | Spansk | Tjekkisk | Tyrkisk | Tysk | Ungarsk ]

Vi vedligeholder denne definition på fri software for klart at vise, hvad der skal være sandt om et bestemt software-program for, at det kan betragtes som fri software.

``Fri software'' er et spørgmål om frihed ikke pris. For at forstå begrebet kan du tænke på ``fri'' som i ``ytrings-fri'' og ikke som i ``fri/gratis øl''.

Fri software er et spørgsmål om brugernes frihed til at køre, kopiere, distribuere, studere, ændre og forbedre software. Mere præcist refererer det til fire former for frihed for software-brugerne:

Et program er fri software, hvis brugerne har alle disse friheder. Dermed sagt, at du bør have frihed til at redistribuere kopier enten med eller uden ændringer, enten gratis eller mod et gebyr, til enhver overalt. At have friheden til at gøre disse ting betyder (blandt andet), at du ikke behøver at spørge om eller betale for tilladelse.

Du bør også have friheden til at lave ændringer og bruge dem privat til dit eget arbejde eller din egen fornøjelse uden overhovedet at omtale det for nogen. Hvis du udgiver dine ændringer, bør det ikke være krævet, at du skal orientere nogen bestemt eller gøre det på en bestemt måde.

Friheden til at bruge et program betyder friheden til for enhver person eller organisation at bruge programmet på ethvert computer system til ethvert formål, og uden at være påkrævet videre kontakt til udviklere eller enhver anden bestemt eksistens.

Friheden til at redistribuere kopier inkluderer binære eller kørbare udgaver af programmet, såvel som program-koden for både ændrede som ikke ændrede versioner. (Distribution af programmer i en kørbar udgave er nødvendigt for et let installerbart fri operativ system.) Det er ok, hvis det ikke kan lade sig gøre at producere en binær eller kørbar udgave af et bestemt program (idet nogen sprog ikke understøtter det), men du skal have friheden til at redistribuere sådanne udgaver, hvis du kan udvikle en måde at producere dem.

For, at frihederne om at lave ændringer og udgive forbedrede versioner, er meningsfyldt, bør du have adgang til program-koden. Derfor er adgangen til program-koden en nødvendig betingelse for fri software.

For, at disse friheder kan være ægte, skal de være uigenkaldelige så længe du ikke gør noget forkert. Hvis udvikleren af programmet har ret til at ophæve licensen uden, at du har gjort noget til at foranledige det, så er programmet ikke fri software.

Dog er visse former for regler angående måden, hvorpå distributionen af fri software foregår på, acceptable, når de ikke er i konflikt med de centrale friheder. For eksempel er copyleft (sagt forenklet) reglen om at, når man redistribuerer et fri software program, så må man ikke tilføje restriktioner, som forhindrer frihederne for andre. Denne regel er ikke i konflikt med de centrale friheder, men beskytter dem faktisk.

Derfor har du måske betalt for kopier af GNU software eller måske har du tilegnet dig kopier uden at betale gebyr. Men uanset, hvordan du har fået fat i dine kopier, så har du altid friheden til at kopiere og ændre programmet - endog til at sælge kopier.

``Fri software'' betyder ikke ``ikke-kommerciel''. Et fri software program skal være tilgængelig for kommerciel brug, kommerciel udvikling og kommerciel distribution. Kommerciel udvikling af fri software er ikke længere ualmindeligt - sådan fri kommerciel software er meget vigtig.

Regler om, hvordan du skal pakke en ændret version er acceptabelt, så længe det ikke reelt forhindrer din frihed til at udgive ændrede versioner. Regler, såsom ``hvis du gør programmet tilgængeligt på denne måde skal du også gøre det tilgængeligt på denne anden måde'' kan også være acceptable på samme betingelse som før. (Bemærk, at en sådan regel stadigvæk lader dig være op til dig at udgive programmet eller ej.) Det er også acceptabelt, hvis licensen kræver, at hvis du har distribueret en ændret version og en tidligere udvikler spørger efter en kopi, at du så skal sende en.

I GNU-projektet bruger vi ``copyleft'' til at beskytte disse friheder legalt for alle. Men ikke-copyleft fri software eksisterer også. Vi mener, at der vigtige grunde til hvorfor det er bedre at bruge copyleft, men selvom dit program er ikke-copyleft fri software kan vi stadig bruge det.

Se Kategorier af fri software (18k tegn) for en beskrivelse af, hvordan ``fri software,'' ``copyleft software'' og andre kategorier af software relaterer til hinanden.

Nogen gange begrænser regeringers eksport kontrol reguleringer og salgssanktioner din frihed til at distribuere kopier af programmer internationalt. Software-udviklere har ikke magt til at eliminere eller tilsidesætte disse restriktioner, men hvad de kan og skal gøre er at afvise at pålægge dem som betingelser for at bruge programmet. På den måde vil restriktionerne ikke berøre aktiviteter og folk uden for domsmyndigheden af disse regeringer.

Når man taler om fri software er det bedst at undgå ord såsom: ``gratis'', fordi det antyder, at det vigtige er prisen og ikke friheden. Nogle almindelige brugte ord såsom ``pirateri'' indebærer meninger, som vi ikke tilslutter os. Se Forvirrende ord og vendinger, som er værd at undgå for en diskussion af disse vendinger. Vi har også en liste af oversættelser af "fri software" til forskellige sprog.

Tilsidst bemærk da, at kriterier som de, der er forklarede i denne fri software definition kræver omhyggelig omtanke ved fortolkning. For at afgøre om en bestemt software licens kvalificerer sig som en fri software licens, bestemmer vi os udfra disse kriterier for at afgøre om den passer med ånden og de præcise ord. Hvis en licens inkluderer urimelige restriktioner afviser vi den, selvom vi ikke havde forudset emnet i kriterierne. Nogen gange giver en licens restriktion anledning til en mere omfattende granskning, som kan inkludere diskussioner med en advokat før vi kan afgøre om restriktionen er acceptabel. Når vi kommer til en konklusion om den nye problemstilling opdaterer vi som regel kriterierne, for at gøre det nemmere at se, hvorfor en bestemt licens kvalificerer sig eller ej.

Hvis du er interesseret i, om en bestemt licens kvalificerer sig som en fri software licens, skulle du vores liste af licenser. Hvis licensen du havde i tankerne ikke skulle være nævnt i listen, kan du spørge os ved at sende en email til <licensing@gnu.org>.


Andre tekster, om filosofien bag fri software

En anden gruppe er begyndt at bruge vendingen "åben kode" til at betyde noget der ligner (men ikke er identisk med) "fri software". Vi fortrækker vendingen "fri software", fordi når man først har hørt, at det refererer til friheden istedet for prisen fremkalder det ordet frihed.


[ العربية | български | Dansk | Engelsk | Fransk | Galicisk | Hollandsk | Indonesisk | Italiensk | Japansk | Koreansk | Kroatisk | Norsk | Polsk | Portugisisk | Russisk | Slovensk | Spansk | Tjekkisk | Tyrkisk | Tysk | Ungarsk ]

Tilbage til GNUs hjemmeside.

Please send FSF & GNU inquiries & questions to gnu@gnu.org. There are also other ways to contact the FSF.

Please send comments on these web pages to webmasters@gnu.org, send other questions to gnu@gnu.org.

Copyright (C) 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001 Free Software Foundation, Inc., 51 Franklin St, Fifth Floor, Boston, MA 02110, USA

Verbatim copying and distribution of this entire article is permitted in any medium, provided this notice is preserved.

Oversat: 27. april 2002 af Bent Guldbjerg Christensen <bentor@daimi.au.dk>